Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.
  • PC-ovenlysbånd

    Når standardlængder ikke rækker, så er vi branchens bedste til at fremtrylle den specialløsning, du har behov for – ovenlys i endeløse baner

     

    Unilites PC-lysbånd er vores klassiske PC ovenlys, i præcis den længde du har behov for, når standardmålene ikke rækker. Om projektet kræver et ovenlys på 5, 20 eller 50 meter, så kan vores PC-lysbånd være løsningen, der klarer din udfordring.

    Alle løsningerne der er mulige for vores PC ovenlys er også mulige for vores PC-lysbånd. Så om det er dagslys, brand-, røg- eller komfortventilation, du har behov for, så kan lysbåndende benyttes til formålet. Hvert enkelt oplukkeligt felt bygges ind i ovenlyset og kan variere i størrelse efter dit projekt, og hele længden kan bestå af et fast ovenlys, flere oplukkelige felter eller måske kun et enkelt.


    Dansk design og dansk produktion

    Ovenlysbåndene tegnes og produceres på vores fabrik ved Hobro, hvor vores teknikere i samarbejde med dig tegner og designer, præcis det lysbånd du har behov for. Her tegnes der med fokus på smigskæring af karme, højde af karme, placering af opluk i forhold til spær og ikke mindst totalt længden af det færdige ovenlys. På den måde sikre vi, at ovenlyset passer når det kranes på plads på taget.

    Skulle dit lysbånd være for langt til én transport, så vil karmen være delt ved levering, og skal samles inden det kranes op på tag. Det betyder også, at ingen længde er for lang, for skulle ovenlyset fylde mere end én lastbil, så må vi jo bare have en lastbil mere afsted.

    Lyspanelernes kupler er hvælvede eller rytterformede og produceres i tykkelser efter dit behov i 10,16 eller 20 mm thermoplastisk, vejrbestandigt acrylcoated polycarbonat (PC). Og kræver dit projekt endnu bedre u-værdi eller isolering, så kan vi tilbyde at montere polycarbonat ind i ovenlyset vandret (PC+) og dermed sikre at ovenlyset opfylder alle nødvendige krav og retningslinjer.

    Polycarbonaten, der anvendes, har en ekstrem stor slagstyrke og vejrbestandighed. Ydersiden beskytter effektivt mod nedbrydende UV-stråler og forlænger ovenlysets levetid.

    Ovenlysene er indfattet i ekstruderede aluminiumprofiler, og understøttet med laminerede limtræsbuer eller spær pr. 1,26 m

  • PC-ovenlysbånd

    DOWNLOAD DATABLAD


     

    Har du spørgsmål om ovenlys,
    så ring eller skriv til os:

    Tlf: 7675 2600
    E-mail: info@unilite.dk

     

  • Montage

    Hvis du ikke selv har mulighed for, eller ønsker, at samle og montere PC-lysbåndene, så kan vores montører hjælpe. Vi kommer i hele landet og i alle højder – ring til os og lad os hjælpe dig, også med montagen.
     

    Vedligehold

    Vi anbefaler, at PC-lysbåndene rengøres mindst hvert andet år. Dette kan gøre ved at skylle ovenlysene med rent vand og afvaske med sæbevand – ved fedtet snavs kan sæbevandet tilsættes soda. Der må aldrig anvendes organiske opløsningsmidler.

    Er ovenlysene forsynet med oplukkemekanismer bør du foretage kontrol og justering for fortsat at sikre god funktion, minimum en gang om året – ligesom bevægelige dele også bør holdes let indsmurte.

    Skruer til beslag kontrolleres for fastspænding og det kontrolleres at drænhuller ikke er tilstoppede, at tætningsgummilister har tætte hjørnesamlinger og at alulister sidder korrekt.

    Benytter du Unilites PC-ovenlys til røg- eller brandventilation, skal systemet have et årligt serviceeftersyn af en autoriseret ABV-installatør – også her kan vi hjælpe dig, kontakt os for yderligere information.

     

    Har du spørgsmål, brug for hjælp til eller gennemgang af dit projekt, så er vi altid klar til at hjælpe dig. Sammen finder vi den rigtige løsning til hvert enkelt af dine ovenlysprojekter.

     

    Så ring eller skriv til os:

    Tlf: 7675 2600
    E-mail: info@unilite.dk

  • Træ-karme

    Hos Unilite er vi PEFC-certificeret, denne certificering betyder, at det træ, vores håndværkere bruger til at producere træ-karme af, kommer fra bæredygtigt skovbrug. Har du en sag, hvor PEFC-godkendelse er påkrævet, så tag fat i os, så hjælper vi dig gerne videre. Vi leverer et stort og komplet program af træ-karme – karme opbygget til netop dit ovenlys eller brandventilationsprojekt.

    Valg af den rigtige karmtype er vigtig, og bør altid afhænge af den konkrete opgave – og bør nøje overvejes til hver enkelt opgave.

    Alle vores karmtyper er forsynet med papstopkant, hvortil tagpap kan monteres. Kanten anvendes også som stop for de hængsler, der anvendes ved oplukkelige ovenlys, dermed har papstopkanten flere funktioner – både som hjælp for dig i forhold til inddækningen, og når der skal monteres hængsler.

    For at sikre det visuelle og styrkemæssige resultat bedst muligt, bør karmene beskyttes mod vind og vejr, under opbevaring, før de tages i brug.

ring til Unilite

Accepter cookies

Denne side benytter cookies til at vise brugen af hjemmesiden og for at forbedre oplevelsen af hjemmesiden. Du kan altid slette gemte cookies under avancerede indstillinger i din browser.

Accepter ingen cookies  |  Accepter alle cookies

Læs mere her