Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.
  • Om Unilite A/S 

    Hos Unilite tror vi på, at det betaler sig at satse på dansk kvalitet. Derfor produceres Unilites ovenlys på vores egen fabrik i Snæbum ved Hobro – her er højt til loftet, kaffe på kanden og du er velkommen til at komme forbi og besøge os.

    Vi tror nemlig på, at åbenhed og samarbejde er vejen frem – vi leverer vores ovenlys, lyspaneler og brandventilationssystemer i tæt samarbejde med dig, så løsningen bliver helt rigtig til hvert enkelt af dine projekter. Med professionel rådgivning kan vi hjælpe dig i mål med både store og små ovenlys- og brandventilationsprojekter – vi kan hjælpe fra projektstart til slutmontage og færdigmelding.

    Med ca. 85 engagerede medarbejdere har vi hos Unilite stor fleksibilitet i produktionen, og kan imødekomme dine og dine kunders krav og ønsker. Skulle du have nogle specielle ønsker så tøv ikke med at kontakte os, vi er nemlig kendt for at levere høj kvalitet – også når opgaverne er lidt ud over det sædvanlige.

     

  • Hos Unilite kan du altid
    få gode råd og vejledning.

    Find os her:
    KONTAKT
  • Medlem af Dansk Byggeri
    Medlem af Dansk Byggeri

    Unilite A/S er medlem af Dansk Byggeri og ønsker at være med til sætte standarden for fremtidens byggeri.

    Vi er af Dansk Byggeri udpeget til at sidde med i det tekniske udvalg hos DBI.

  • ISO 9001-certificeret
    ISO 9001-certificeret

    Unilite og ABV teknik har siden marts 2017 været ISO 9001-certificeret. 

    Med ISO 9001-certificeringen har vi som virksomhed forpligtet os til løbende at iværksætte forbedringer, der skal gøre os endnu mere effektive.


  • DBI-certificeret
    DBI-certificeret

    ABV teknik er certificeret termisk og mekanisk ABV installatør.

    Som certificeret ABV-installatører ABV teknik garant for brandtekniske installationer af høj kvalitet.

  • Markedets førende producent, er dansk

    Unilite A/S er 100 % danskejet af Torben Christensen og Tina Juul Christensen. Og med mere end 30 års erfaring med produktion af ovenlys er vi hos Unilite en af markedets førende producenter af højkvalitetsovenlys – en erfaring der kommer dig til gode med en høj leveringssikkerhed og de rigtige løsninger, hver gang.
     

    Rådgivning

    Vi er klar over at der ikke er to tage der er ens, og udfordringerne sjældent er helt de samme på de forskellige projekter. Derfor har vi rådgivere, beregnere og projektledere der kan hjælpe dig med at komme sikkert i mål med dit projekt. Vores rådgivere har gennem årene fremstillet mange forskellige specialdesignede løsninger indenfor specialkupler, overdækninger, taglemme, sheedlyspaneler og lysbånd.


    Vores team af rådgivere står klar til at hjælpe dig.

    Find os her:
    KONTAKT

     

    Bæredygtigt byggeri

    Skal dit projekt være bæredygtigt, DGNB-certificeret eller lavet af PEFC-certificerede materialer – så kan vi også hjælpe dig.

    Hos Unilite tilbyder vi at producere af PEFC-certificeret træ, det betyder at vi kan dokumentere hele værdikæden fra bæredygtigt skovbrug, skovningen og efterbehandling af træet – og vi hjælper med til at sikre bæredygtigt skovbrug for fremtidige generationer!

    PEFC er verdens største skovcertificeringssystem for bæredygtigt skovbrug, hvor der arbejdes dedikeret på at fremme bæredygtig skovforvaltning i hele verden. PEFC er en international non-profit, ikke-statslig organisation, der er lokalt forankret.
    Du kan læse mere om PEFC certificeringen her: https://www.pefc.dk/

    Har du behov for yderligere information, så kontakt os gerne, for hos Unilite ønsker vi med en grøn profil, at være med til at sætte fremtidens klimadagsorden.

     

  • ABV 

    Hos Unilite leverer vi ikke kun ovenlysene, vi har via vores el-tekniske afdeling også mulighed for at servicere dig når det kommer til rådgivning omkring brandventilation, installation, færdigmelding, CE-mærkning og serviceeftersyn af brandventilationsanlæg.

    Om du bor i Skagen, Sønderborg eller på Lolland, så har vi en servicetekniker i nærheden af dig – vores team dækker hele Danmark og de har mange års erfaring med nøglefærdig brandventilationsanlæg, både termisk og mekanisk.

    Vores teknikere er specialiserede i at hjælpe dig med service af brandventilationsanlæg, levering af nøglefærdig brandventilation (ABV), driftsoptimering og eftersyn på alt slukningsmateriel, automatisk branddørslukning (ABDL), installationsgennemføringer og andet sikkerhedsudstyr.


    En serviceaftale med ABV-Unilite er sikkerhed for, at installationerne fungerer optimalt, og at myndighedernes krav bliver overholdt til tiden.

  • DBI-certificeret

    Som den første danske virksomhed blev Unilite DBI-certificeret til projektering, montering, installation og service på både termiske og mekaniske brandventilationsanlæg. Det er din garanti for brandtekniske installationer af høj kvalitet, når du samarbejder med os.

    DBI Certification A/S (Dansk Brand- og Sikringsteknisk Instituts kontrolinstans) udsteder certifikaterne til installationsfirmaer, som opfylder kravene i DBI Retningslinje 001 om godkendelse af firmaer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg.

    Certificeringen er dokumentation for, at firmaet lever op til en række specificerede krav til erfaring og uddannelse samt har gennemført specifikke kurser og bestået en afsluttende skriftlig prøve.


  • Hos Unilite kan du altid
    få gode råd og vejledning.

    Find os her:
    KONTAKT
ring til Unilite

Accepter cookies

Denne side benytter cookies til at vise brugen af hjemmesiden og for at forbedre oplevelsen af hjemmesiden. Du kan altid slette gemte cookies under avancerede indstillinger i din browser.

Accepter ingen cookies  |  Accepter alle cookies

Læs mere her